Hvad siger vores kunder om os

Reference

SEMLER SERVICES - Motus er meget mere end en leverandør

Danmarks største leverandør af IT-løsninger til autobranchen - Semler Services - giver Motus topkarakter for levering og håndtering af en gennemgribende ny to-center storageløsning.

 

Med en vision om at være den foretrukne IT-servicevirksomhed for autobranchen og en mission om at give kunderne effektivitet og stabilitet satte Semler Services barren højt, da de valgte ny storageløsning. Den tidligere løsning bestod af mere end 10 år gamle enheder og kunne derfor ikke levere den ønskede performance. Desuden var den for dyr i service og havde for lang restoretid ved nedbrud. Løsningen blev i stedet en helt ny skalerbar to-center storageløsning med indbygget flash, som sikrer ekstrem hurtig udnyttelse af data.

- Vi er gået fra 8 forskellige storagesystemer til ét, i vores virtuelle miljø har vi formindsket vores footprint fra 28 til 4 hosting-servere, og ved at skabe et fuldt site-failover får vi ingen problemer ved et eventuelt nedbrud, siger Marcus M. Niebuhr, Team-Leader IT-infrastruktur hos Semler Services.

En omfattende ny storageløsning, som Semler Services valgte Motus til at udføre.

- Vi havde arbejdet sammen med Motus i mere end 10 år, så selvom de er et mindre firma, vidste vi, de kunne levere varen, og det har de gjort til topkarakter, pointerer Claus Nybro, IT-driftschef hos Semler Services.

Et snorlige projekt

Hvor det, ifølge Claus Nybro, mere er reglen end undtagelsen, at IT-leverandører overskrider tidsfrister og ikke tager højde for alle tekniske udfordringer ved så store projekter, så har Motus kørt projektet snorlige.

- Alt er afleveret til tiden, tests er kørt på aftalte tidspunkter, Motus’ projektleder har styret tider og ressourcer til UG, og alt er gået, som det skulle, fortæller Claus Nybro.

- Alle målpunkter er overholdt, og leveringstid og leveringskvalitet er overholdt til punkt og prikke, supplerer Marcus M. Niebuhr.

I selve beslutningsfasen var Motus en vigtig sparringspartner, og Marcus M. Niebuhr fremhæver, at han og en af firmaets teknikere kom med på IBM-konference i Istanbul, hvor der blandt andet blev testet hands-on live katastrofeøvelse.

- På konferencen fandt vi for alvor the missing link mellem hardware og software, så turen var virkelig udbytterig, mener han. 

Motus får tingene løst

I det hele taget roser både han og Claus Nybro Motus for deres ordholdenhed og evne til at trykke på de rigtige knapper.

- Motus er et forholdsvist lille firma, men de har en unik evne til at finde de rigtige folk og få tingene løst. De lytter til os og forstår os, og vi er ikke bare en lille fisk i et stort firma, hvor accountmanageren skifter hele tiden. Hos Motus har vi nogle relationer og et samarbejde, som gør, at Motus er meget mere end en leverandør, siger Claus Nybro og fortsætter:

- Ulempen ved et mindre firma kan være, at de ikke har alle kompetencer inhouse, men fordi Motus har så gode kontakter, er det absolut ikke en ulempe, og jeg kan varmt anbefale Motus.

Langt bedre performance

Anbefalingen skyldes også, at Motus har været med til at designe en nem håndterbar storageløsning, som kan eskaleres efter behov.

- Mængden af data stiger konstant, så det var et absolut krav, at systemet var skalerbart, så det kunne udbygges i takt med kundernes behov, fortæller Claus Nybro.

Sikkerheden er også steget. Tidligere havde Semler Services backup på to forskellige fysiske steder, men storage fandtes kun på én adresse. Med det nye system er der skabt storage på to fysiske steder.

- Vi har forbedret vores oppetid, fået bedre sikkerhed og tilstrækkeligt med kapacitet til, at hvis det ene center går ned, har vi stadig kapacitet til at sikre fortsat fuld tilgængelighed via det andet center, siger Claus Nybro. Med langt mindre hardware giver løsningen også færre udgifter til vedligehold, og strømforbruget både til selve udstyret og til køling er reduceret markant.

- Løsningen reducerer vores strømforbrug væsentligt med en svimlende reduktion af vores CO2-udslip til følge, og alt i alt forventer vi, at løsningen skaber både effektivitet, stabilitet og tilfredshed hos vores kunder, slutter Claus Nybro.

 

Marcus M. Niebuhr, Team-Leader IT-Infrastruktur, Semler Services

”Alle målpunkter er overholdt”

Cases - se flere referencer

Claus Nybro, IT-driftschef hos Semler Services

"Projektet er kørt fuldstændig snorlige"

LØSNINGEN

IBM Smart Cloud Virtual Storage Center:

2 x San Volume Controller (SVC) - en på hvert site

2 x IBM System Flash 840 - en på hvert site

2 x Storwize med SAS diskhylder – en på hvert site

1 x Storwize uden diskhylde med et par interne diske til Quorum site, der bestemmer, hvilket af to sites, der er ”hovedsite”

4 x IBM x3850 X6 – to på hvert site

Rådgivning, design, testning og projektledelse.

OM SEMLER SERVICES

Semler Services er ejet 100 procent af Semler Gruppen – Danmarks største koncern i bilbranchen med knap hundrede års erfaring inden for import og salg af mærkerne Volkswagen, Audi, SEAT, Skoda og Porsche. Yderligere står Semler Gruppen for det danske salg af Lamborghini, Bentley og Lotus.

Semler Services’ 75 medarbejdere varetager alt IT for Semler Gruppen og de omkring 140 bilforhandlere, der sælger Semler Gruppens bilmærker. Semler Services, der frem til januar hed Semler IT, har mere end 40 års erfaringer med IT-løsninger til autobranchen, og de står for hele paletten med både salg af hardware og levering af software, service og rådgivning. Kunderne køber hardwaren, mens de forskellige IT-systemer og løsninger lejes.

Med den nye 2-center storageløsning er de to datacentre placeret hos henholdsvis Semler Services på Banemarksvej i Brøndby og på Semler Gruppens hovedkvarter på Park Alle i Brøndby.

                    

      

 

                

 

  

 

 

 

 

 

Kontakt os

Motus A/S
Svanemøllevej 65
DK-2900 Hellerup

E-mail: info@motus.dk
Tel: +45 39 40 40 66

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?